Modelbiler fra Yesteryear
Historien om Yesteryear
De første Yesteryears blev lavet i 1956 af Jack Odell, han var en meget talentfuld ingeniør, som oprindelig startede med at arbejde først for dem og derefter sammen med de 2 grundlæggere af Lesney products nemlig Rodney Smith og Lesney Smith. De 2 mænd var ikke i familie med hinanden, men de havde gået i skole sammen før 2.verdenskrig begyndte.
I 1948 bestod Matchbox/Lesney products af ialt 3 partnerer og 8 ansatte, men allerede i 1951 forlod Rodney Smith Lesney products, fordi han ikke kunne se, at der var nogen fremtid i at lave modelbiler.
Jack Odells færdigheder som modelbygger kom til sin ret, da han i 1953 lavede en eksklusiv model af " The royal state coach til kronningen af dronning Elisabeth d.2. En miniature version af The state coach blev produceret og den solgte over en milion eksemplarer.
I 1956 blev de 3 første Yesteryear modeller vist frem på The toy fair i Harrogate. Modellerne blev solgt i de samme æsker som Matchbox 1-75 serien udkom i. Navnet Lesney products, blev sit eget varemærke i 1960 og mærkes store gennembrud blev med modellen Y-15 Rolls Royce Silver Ghost. 
Dermed fik Yesteryear hurtig fat i en større kundegruppe og i 1966 var Lesney products på toppen af deres formåen, lige indtil 1971 hvor Lesney måtte lide under konkurrence fra blandt andet Hot wheels produkts. Det kom de dog nogenlunde igennem, men så i 1973 blev Lesney tvunget til at stoppe deres produktion på grund af en national strejke i England. Dette betød et stop for en gylden tid og Lesney,s dage som et selvstændigt firma var dermed talte.
Herefter blev navnet opkøbt af Matchbox company og omdannet til Matchbox/Lesney som vi kender det idag.
   

Lidt om min interesse.
Min interesse for at samle på legetøj/modelbiler startede allerede som ca. 5 årig, da jeg fik min første Matchbox brandbil af min mor og far. Efter den første bil var højdepunktet hver måned i de følgende år når vi gik hen til legetøjsforretningen i nærheden, hvor jeg så fik lov til at vælge mig en ny bil, som på den tid i 1960,erne feks. kunne være en Tekno, Corgi, Dinky eller Matchbox bil. En gang kom min far hjem med 5 veteranbiler fra min onkel som han havde købt af ham, det vidste sig at være biler fra Lesney som gik under navnet Yesteryear, og nogle år senere begyndte jeg så at samle på disse biler.
Allerede da den første af disse biler kom frem i 1956 blev de meget hurtigt til et samlerobjekt, på grund af den fine kvalitet de blev fremstillet i. Derfor kan man idag finde mange biler med og uden æske rundt omkring på markeder som er i en god stand. Priserne på en bil kan være alt imellem 50 kr og op til 1000 kr. Den dyreste Yesteryear som nogensinde er solgt på en auktion i England kostede næsten 40,000.-
   

Sideoversigt med foto

Denne hjemmeside er delt op i flere sider med fotos af de fleste biler i Yesteryear serien. Der er 3 serier med 16 biler i hver serie. Serie 1 bestod af de modeller som blev lavet i 1950erne her var der stor forskel på modellernes størrelsesforhold, og den er blandet med tog, busser, dampmaskiner og biler. Her er også Y-15 Rolls Royce Silver Ghost som gjorde serien interessant for samlere verden over.

Serie 2 er de modeller som blev fremstillet i 1960erne her var de fleste biler i samme størrelse indtil produktionen stoppede i 1973. 


God fornøjelse.